Medie: Regeringen klar med nyt lovindgreb

Den nuværende aftale mellem læger og regioner ventes opsagt fredag, og ifølge DR Nyheders oplysninger vil der efterfølgende kun gå nogle timer, før regeringen griber ind i lægekonflikten. Lovindgrebet skal allerede være afstemt med Venstre.

Ligesom i den netop afsluttede lærerkonflikt, hvor Kommunernes Landsforenings krav i høj grad blev opfyldt, vil regeringen også i lægekonflikten lovgive ud fra Danske Regioners ønsker, skriver DR Nyheder.

Det vil angiveligt betyde, at der kommer et opgør med lægernes vetoret over placeringen af lægehuse, ligesom regionerne kan stille nye krav om åbningstider og have større kontrol med lægernes arbejde.

BNB

Dagens Gossip