Medie: Røvere angreb danske turister med sværd i ferieparadis

Selvom en rejse til tropeparadiset Mauritius som hovedregel er forbundet med luksus og afslapning, så kommer to danske turister nok til at huske tilbage på besøget med blandede følelser. 

Søndag blev parret nemlig røvet på åben gade i byen Baie du Tombeau, der ligger på øens nordlige kyst, skriver det lokale medie defimedia.info.

De to danskere var på gåtur i byen, og de var uvidende om, at tre sværd-bevæbnede gerningsmænd fulgte efter dem. 

Da de tre mænd konfronterede de to danskere, forsøgte manden at gøre modstand, men han fik skadet sin fod, og røverne slap afsted med kontanter, kamera og kørekort, som politiet vurderer til at have en samlet værdi på små 12.000 kroner. 

Den formodede gerningsmand (Foto: Politi)

Ingen af dem skulle have lægelig behandling efter overfaldet, og kort tid efter lykkedes det politiet at anholde en af de formodede gerningsmænd, der tdog har fastholdt, at han kun var vidne til at to andre mænd angreb danskerne. 

I forbindelse med røveriet af danskerne, har politiet været ude med en advarsel til alle turister på den populære ferieø, om at man ikke skal have mange værdier på sig og være opmærksom på, at der findes kriminelle på øen. 

 

Dagens Gossip

Dagens TV