Medier: Benløs atletikstjerne har dræbt sin kæreste

Flere Sydafrikanske medier beretter, at den sydafrikanske OL-helt, Oscar Pistorius, er anholdt, efter hans kæreste er fundet skudt og dræbt her til morgen.

I øjeblikket er en afhøring i fuld gang.

Kvinden blev fundet i Oscar Pistorius' hjem i Pretoria, skriver blandt andre SABC News.

Ifølge avisen er der en teori om, at Pistorius muligvis har forvekslet sin kæreste med en indbrudstyv.

Politiets talskvinde, Sarah Mcira, bekræfter, at kvinden blev skudt i armen og i hovedet. Hun døde på stedet.

Derudover er omstændighederne omkring hændelsen uklare.

Oscar Pistorius - også kendt som 'Blade Runner' - vandt mange hjerter, da han i sommer var med til OL i London. 'Blade Runner' fik ikke de store resultater, men da han var deltager ved de paralympiske lege et par uger senere, vandt han guld på 400 meter og sølv på 4x100 meter stafet.

På grund af specialfremstillede kulfiberproteser kunne Oscar Pristorius, der har fået ambuteret begge ben, konkurrere på lige vilkår med ikke-handicappede atleter. Derfor fik han sit kælenavn.

Dagens Gossip