Medier: Dansk diplomat kørte spritkørsel

Det skriver flere israelske medier, og ifølge medierne drejer det sig om en navngiven dansk diplomat, der arbejdede for EUs repræsentation i Israel, da han gjorde sig skyldig i spritkørsel tilbage i 2009. Her ramte danskeren tilsyneladende en fodgænger med sin bil og stak efterfølgende af fra gerningsstedet.

The Times of Israel skiver, at den danske diplomat flygtede til De Kanariske Øer efter ulykken. Han blev siden dømt in absentia, og med hjælp fra Interpol blev han i sidste måned udleveret til Israel. Ifølge avisen er det første gang, at en udenlandsk statsborger udleveres til Israel i forbindelse med en trafikal forbrydelse.

Over for politiken.dk bekræfter Udenrigsministeriet, at en dansk statsborger er blevet fængslet i Israel, men vil derudover ikke kommentere sagen. Også den danske ambassade i Tel Aviv bekræfter fængslingen.

»Vi yder ham den konsulære bistand, som vi normalt yder,« siger konsul Lone Henrichsen til politiken.dk.

Dagens Gossip