Medier: Formodet Dallas-skytte er en 25-årig mand

Skrevet af admin

08/07/2016

Dagens topnyheder

Amerikanske medier sætter navn på den formodede gerningsmand bag skyderiet i Dallas, som efterfølgende blev dræbt af politiet.

En højtstående politikilde siger til Washington Post, at det drejer sig om den 25-årige Micah Xavier Johnson.

Han menes at være fra Dallas-området, nærmere betegnet forstaden Mesquite, rapporterer tv-stationerne CBS News og NBC News.

Politiet har ikke officielt offentliggjort identiteten på nogen af de formodede gerningsmænd bag angrebet, hvor fem politibetjente blev dræbt og syv andre såret.

To civile blev også såret af skud.

/ritzau/