Medier: Kenny Bruun Olsen bliver ny borgmester i Fredericia

Kenny Bruun Olsen bliver ny borgmester i Fredericia. Det erfarer flere medier, skriver Ritzau.

I går blev der forhandlet mellem de fire ekskluderede venstre-medlemmer og SF, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative. Lars Ejby fra Socialdemokraterne bekræftede i aftes overfor TV Syd, at Kenny Bruun Olsen bliver Thomas Bankes efterfølger.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad er den nye borgmester 50 år, opvokset i Fredericia og uddannet elektriker. Han arbejder som afdelingsleder hos it-virksomheden Atea i Kolding og har siddet i byrådet i tre år.

Kenny Bruun Olsen ventes at blive valgt på et byrådsmøde i aften klokken 19.

Dagens Gossip