Medier: Liverpool vil købe Balotelli

Skrevet af admin

21/08/2014

Dagens topnyheder

I sommerpausen sagde Liverpool farvel til målmaskinen Luis Suarez, der skiftede til FC Barcelona, men nu har Liverpool-manager Brendan Rodgers angiveligt lagt sig fast på, hvem erstatningen skal være.

Ifølge BBC og Sky Sports forhandler Liverpool med AC Milan om et køb af den kontroversielle italienske landsholdsangriber Mario Balotelli.

24-årige Balotelli har en fortid i Premier League for Manchester City. I begyndelsen af 2013 skiftede Balotelli fra City til Milan. Balotelli har scoret 30 mål i 54 kampe for Milano-holdet.

Liverpools næste kamp i Premier League er på mandag mod Manchester City.

/ritzau/