Medier: Lufthavnen i Nice evakueres

Lufthavnen i Nice er fredag eftermiddag ved at blive evakueret. Det skriver flere medier, heriblandt The Independent og nyhedsbureauet AP.

AP skriver videre, at militæret er til stede i den lukkede terminal.

Oplysningerne, der ikke er bekræftet fra officielt hold, kommer i kølvandet på angrebet i den franske by torsdag aften. Her kørte en gerningsmand en stor lastbil gennem den menneskemængde, der var samlet på promenaden og dræbte mindst 84.

Præsident François Hollande har kaldt angrebet en terrorhandling.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV