Medlem af hollandsk band: "Only Teardrops" er ikke et plagiat

Eurovision-vindersangen ”Only Teardrops” er ikke et plagiat, som flere hollandske medier samt internetbrugere har spekuleret i. Det skriver MetroXpress.

Det fastslår et medlem af bandet, K-Otic, hvis nummer – I surrender – ifølge iagttagere menes at ligne den danske sang en anelse for meget.

Bart Voncken fulgte Eurovision Song Contest, men da Emmelie de Forest sang på scenen, så han ingen ligheder.

- Jeg bemærkede det faktisk ikke, siger han til den hollandske radiostation 3FM.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook

Det er det indledende fløjtespil, som de hollandske medier og internetbrugere mener, at de danske sangskrivere til ”Only Teardrops” har stjålet.

- Det er en fløjtelyd, og det er den samme, som bliver brugt i "I Surrender". Og der er også et par rytmer, der gør, at de ligner hinanden. Men det er ikke plagiat, fordi der er fire enslydende strofer, fastslår Bart Voncken.

Den ene af ”Only Teardrops” sangskrivere, Thomas Stengaard, har siden i går pure afvist, at der er hentet inspiration fra Holland.

Dagens Gossip