Medlemmer af Soldiers of Odin er voldsdømte og højreekstremistiske

Skrevet af Ane Sørensen

31/03/2016

Dagens topnyheder

Det selvudnævnte borgerværn Soldiers of Odin har tætte forbindelser til Hells Angels, nazister og andre højreekstreme grupperinger.

Jakob Egholm Andersen, som er dansk leder af de invandrerkritiske grupper af mænd, er tidligere dømt for vold.

Desuden er han med i ‘Viking Defence League’, som primært yder økonomisk støtte til fængslede medlemmer af rockergruppen Hells Angels.

Det skriver Radio24syv.

- Nu har jeg altid selv været i det miljø, og de er jo mennesker ligesom alle os andre, siger Jakob Egholm Andersen og understreger, at han ikke er medlem af Hells Angels.

Læs mere: Efter flygtningestrøm: Ny selvtægtsgruppe vil beskytte danskerne mod vold og overgreb

Soldiers of Odin i Danmark hævder selv, at de ikke er højreekstreme eller decideret går efter indvandrere.

Soldiers of Odin har patruljeret i det danske natteliv i blandt andet København og Odense. De har mere end 10.000 likes på Facebook og efter eget udsagn mere end hundrede medlemmer.

Bevægelsen startede for et halvt år siden i Finland som reaktion på en utryghed over, at der kom mange flygtninge og migranter til landet. Siden har Soldiers of Odin spredt sig til de andre nordiske lande.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: