Selvom regningen for hullet i loven om jobrotation allerede har mange nuller, så kan den vokse sig endnu større over de kommende år. Det vurderer Dansk Erhverv.
Som Ritzau skrev søndag, vurderer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at hullet i loven vil koste statskassen i omegnen af 240.000.000 kroner alene i 2014.
Men ifølge Dansk Erhverv venter der også en regning på den anden side af nytåret.
Det skyldes, at flere af de aftaler om jobrotation - der nåede at blive indgået, inden lov-hullet i al hast blev lukket den 1. juli sidste år - også rækker ind i 2015.
- Man vil helt afgjort også få en regning for det her i 2015, siger uddannelseschef i Dansk Erhverv, Svend Berg.
- Hvor mange aftaler, der præcist er tale om, ved jeg ikke. Men der er tale om mere end nogle få hundrede stykker, det er der ingen tvivl om, siger han.
Hullet i loven bestod kort fortalt i, at landets virksomheder kunne score offentlige midler, hvis de lod deres elever og lærlinge indgå i jobrotation med ledige.
Det var beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der den 1. marts sidste år søsatte en såkaldt forsøgsbekendtgørelse, der gjorde det klart, at virksomheder kunne få tilskud til jobrotation for lærlinge og elever, som de i forvejen havde fået indenfor dørene.
Og selvom blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening direkte advarede mod misbrug af ordningen, så nåede den at eksistere i fire måneder, inden ministeren lod bommen gå ned over ordningen.
Også Dansk Erhverv stillede sig i sin tid uforstående overfor ordningen.
- Man kunne både få i pose og i sæk. Man beholdt sin elev samtidig med, at man fik tilskud til jobrotation, siger Svend Berg.
- I starten afviste vi faktisk over for vores virksomheder, at det kunne være tilfældet, fordi vi ikke troede på, at loven var skruet sådan sammen. Det fik vi lidt skæld ud over bagefter, siger han.
Ifølge opgørelsen tegner lærlinge- og elevaftalerne sig samlet set for omkring 75 procent af udgifterne til jobrotation i 2013.
/ritzau/
