Menneskesmugler skyld i 18 dødsfald: Fanget i USA

Skrevet af admin

22/10/2013

Mest læste i dag

En bulgarsk mand, der er er blevet dømt for 18 srilankaneres død ved kvælning i lastrummet på sin lastbil, er blevet anholdt nær den amerikanske by Seattle.

Han kan nu se frem til en mulig udvisning til hjemlandet.

58-årige Plamen Vladimirov Trifonov blev dømt for uagtsomt manddrab og menneskesmugling i Bulgarien i 2002 i forbindelse med dødsfaldene, der skete tilbage i 1995. Her blev han dømt til otte års fængsel, men afsonede ikke sin straf.

Ifølge oplysninger fra den bulgarske regering kørte Trifonov i 1995 en lastbil, der angiveligt skulle transportere plastvarer, men i stedet havde han 40 srilankanere med om bord. Lastbilen skulle køre fra Rumænien til Ungarn.

Undervejs på turen steg temperaturen i lastrummet, og luften blev så knap, at de ulovlige passagerer lavede et hul i loftet for at få mere luft.

Da Trifonov åbnede døren til lastrummet flere timer senere og så, at mange af passagerne var blevet kvalt, flygtede han og efterlod de overlevede. Herfra blaffende han tilbage til Bulgarien.

Det er uvist, hvornår Trifonov ankom til USA, men i 2009 indgik de to lande en udleveringsaftale.

Før anholdelsen arbejdede den bulgarske mand som langturschauffør i delstaten Washington, fortæller James Adkins, der leder den specialstyrke, der fandt frem til Trifonov.

Hverken Trifonovs advokat eller den bulgarske ambassade i USA har kommenteret anholdelsen.

/ritzau/Reuters