Mere end hver tiende Instagram-bruger er fuld af løgn

Hvis du har en Instagram-profil, så har du med sikkerhed set hashtagget #nofilter før.

Hashtagget betyder, at brugeren har delt billedet uden at vælge et af de mange filtre, som man kan bruge til at lave sit fotografi endnu mere lækkert. Man kan eksempelvis få sine billeder til at blive sort/hvid eller få dem til at ligne gamle polaroid-fotografier.

Men rigtig mange brugere er begyndt at lyve, når det kommer til, hvorvidt de har brugt et filter på deres billede.

En undersøgelse fra marketingsvirksomheden Spredfast viser, at 11 procent af de brugere, der hævder ikke at have brugt et filter, rent faktisk har benyttet et filter for at lave lækre billeder. Det skriver Mashable.

Læs også: Numse-ups: Dansk TV-værts bukser revnede på scenen

I alt har Spredfast testet 100.000 billeder med #nofilter hashtagget, og det var langt fra dem alle, der var så ufiltrede, som de påstod at være.

#nofilter-snyderne bruger typisk filteret Amaro, som gør billedets midte mere lyst. I alt havde cirka 15% af de undersøgte #nofilter-fotografier Amaro som filter.

Udover Amaro bruger 12 procent af snyderne Valencia-filteret og 10 procent bruger X-Pro II.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

De 11 procent af samtlige Instagram-billeder med #nofilter udgør ci alt irka 8,6 millioner fotografier.

Og hvis man sidder og ser et mistænkeligt flot billede på Instagram, hvor der står #nofilter, så kan man tjekke, om der i virkeligheden er benyttet et filter eller ej.

Det er bloggen "Filter Fakers", der har taget kampen op imod snyderne.

Dagens Gossip