Mere musik på vej til Viasats kunder

Hvis du ser tv via parabol og IPTV, så kan du glæde dig til tirsdag. Da åbner Viasat nemlig op for musikkanalen VH1 Classic. Den sender musik alle ugens dage fra klokken 21 til 05.

Og musikminderne bliver garanteret opfrisket - uanset om du er til musik fra 1960'erne eller 1990'erne. VH1 Classic sender musik fra 60'erne til 90'erne.

Viasat tilbyder i forvejen tre musikkanaler: MTV, MTV Hits og VH1. Og fra tirsdag øges tilbuddet med VH1 Classic, der helliger sig nostalgien, både når det gælder musik og programvalg.

Kanalen henvender sig primært til seere mellem 20 og 45 år og dækker musik fra 1960’erne til 1990’erne med ikoner som Elvis, Jackson 5, Beatles, U2, Madonna, Queen, David Bowie, ABBA, Spice Girls og Bruce Springsteen.

VH1 Classic går i luften klokken 21 og sender hele aftenen og natten frem til klokken 05.

Dagens Gossip