Merkel - blød på hjemmefronten, men en hård europæer

Da gruppeformanden for CDU og søsterpartiet CSU, Volker Kauder, i weekenden blev spurgt af en tysk avis, om valgkampen virkelig bare skal handle om Merkel, Merkel og Merkel, svarede han således med et grin, at der måske skal tilføjes et ekstra Merkel.

Det er da også i høj grad Angela Merkels valgprogram, som CDU/CSU søndag og i går i Berlin præsenterede som deres »regeringsprogram 2013-2017«. En undertitel med så meget indbygget status quo, at man næsten glemmer, der overhovedet skal være valg. Det 126 sider lange program indeholder noget, der ligner en indbygget modsætning. Flere dyre forbedringer for især børnefamilier rammet ind af et overordnet løfte om ikke at hæve skatter og samtidig begynde afviklingen af den store tyske statsgæld som planlagt.

Flere af forbedringerne luftede Merkel allerede for et par uger siden på en intern telefonkonference, hvorefter avisen Handelsblatt beregnede deres samlede pris til 212 milliarder kroner. Et dyrt element er en forbedring af pensionen for mødre børn født før 1992, der i dag rammes hårdere af manglende erhvervsarbejde, når de går på pension, end yngre mødre. Forbedringen ventes at koste 56 milliarder kroner om året. Højere børnecheck og investeringer i infrastruktur er også med i det kommende budget, hvis CDU/CSU får sin vilje.

Regeringen har ikke selv svaret på, hvor stor den samlede udgift vil blive, men ifølge Volker Kauder er beløbet »langt mindre« end det er blevet hævdet. Nogen regning vil regeringen ikke tale om.

Ifølge Angela Merkel vil programmet være »uden yderligere udgifter for borgere og for økonomien«, blandt andet fordi hun forventer, at »motivering« af borgerne vil have en positiv effekt på skatteindtægterne.

Den uklare finansierering har politiske fordele, men kan også være farlig for Merkels regering, for hvad kan borgerne regne med? Planerne for de kommende fire år er opdelt i nogle håndfaste løfter og løsere ambitioner, men det hele er underlagt budgetkravet.

I morgen præsenterer finansminister Wolfgang Schäuble de kommende års husholdningsbudget, og regeringen vil her fastholde målet om at opnå strukturel balance næste år.

Fra 2015 skal statsgælden langsomt betales tilbage, og det får noget usædvanligt nogle konservative CDUere, som formanden for CDUs økonomiske råd, Kurt Lauk, til at stille spørgsmålstegn ved, om »valgløfterne« overhovedet kan blive til noget. Forude truer milliardregninger for oprydningen efter de historiske oversvømmelser tidligere på måneden og måske nye udgifter til euroredning.

Regeringsmakkeren, FDP, er modsat ved sidste valg i 2009 slet ikke nævnt i regeringsprogrammet og kritiserer planen for at være ufinansieret og mangle reformambitioner, så et politiske flertal er heller ikke på plads.Den usikre finansiering får oppositionen til at tale om et »annonceret vælgerbedrag«.

Arbejdsminister Ursula von der Leyen svarede søndag aften i TV på kritikken med budskabet: Vi har fundet pengene indtil nu, vi vil gøre det igen. Stol på Angela Merkel.

Mens kanslerens indenrigspolitik tegner sig som et beroligende løfte til de tyske vælgere om »mere af det samme bare lidt bedre«, så demonstrerer Angela Merkel kant i omgangen med to af verdens stærke mænd - Ruslands præsident Vladimir Putin og Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan.

I sidste uge frøs forholdet til Vladimir Putin endnu nogle grader, da Merkel krævede kunstskatte, der blev stjålet af russiske soldater i Tyskland efter Anden Verdenskrig, udleveret til Tyskland.

Kort efter gik hun overraskende klart i rette med den tyrkiske regerings hårdhændede fremfærd over for demonstranter i Istanbul, og da Tyskland samtidig blokerer for åbning af et nyt kapitel i EUs optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, advarede den tyrkiske regering Angela Merkel mod at bruge Tyrkiet i sin valgkamp.

Overskriften på forsiden af den store avis Welt am Sonntag var dog nok det hele værd for kansleren. Den hed »Merkel holder machoerne i skak«.

Det er dog Merkels markante rolle i Europa, der er hendes største styrke i forhold til de tyske vælgere, men lige så klar hun er i kravene om reformer i EU-landene, lige så forsigtig eller afvisende er hun i forhold til reformer af EU-systemet.

Forhandlingerne om en bankunion står i stampe, og ifølge magasinet Spiegel har Merkel forhindret EUs præsident i at fremlægge et strategipapir for EUs fremtid. Men hun er tilsyneladende under internt pres.

Hendes finansminister, Wolfgang Schäuble, talte ifølge Spiegel i weekenden for en styrkelse af Kommissionen gennem en direkte valgt EU-præsident. Det er ifølge den tyske EU-kommissær, Günther Oettinger, »målet« for partiet CDU. Det mål står der ikke noget om i regeringsprogrammet, som ifølge nogle CDUere ikke er ambitiøst nok i EU-politikken.

»Alene sætningen, at Europa skal komme styrket ud af krisen, er ikke nok,« siger CDUs Ruprecht Polenz til Spiegel.

I programmet tales der blandt om en styrkelse af Kommissionens overvågning og kontrol af de nationale budgetter. Angela Merkel har udtalt sig imod en direkte valgt kommissionsformand, og i hvertfald frem til 22. september er det Angela Merkel, der har det sidste og afgørende ord.

Dagens Gossip