Merle Haggard dør på sin egen fødselsdag

Skrevet af admin

07/04/2016

Dagens topnyheder

Under storhedstiden i 1970'erne var der få amerikanere, som kunne sidde helt stille, hvis hitsangen "Someday We'll Look Back" blev spillet. Kunstneren bag sangeren, Merle Haggard, er onsdag gået bort i en alder af 79 år. Og så endda på sin egen fødselsdag.

Merle Haggard gik bort i sit hjem i Californien, hvor han var omgivet af familie og venner. Det skriver hans søn Ben Haggard i en statusopdatering på Facebook.

-For blot en uge siden fortalte han os, at han ville gå bort på sin fødselsdag, og han havde ret. For en time siden tog han sit sidste åndedrag omgivet af familie og venner. Han elskede alt i livet, og han elskede alle jer, der gav hans musik en chance, skriver Ben Haggard på Facebook.

I løbet af sin mangeårige karriere opnåede Merle Haggard stor anerkendelse i musikverdenen og modtog i 1984 den prestigefylde Grammy-pris. Med flere hitsange som blandt andet "Okie From Muskogee" og "Grandma Harp" var Merle Haggard også en betydningsfuld repræsentant for countrygenren.

Den amerikanske hitmagers død er heller ikke gået ubemærket hen i countryverdenen. Sangere som Carrie Underwood, Brad Paisley og Dolly Parton har alle udtrykt deres sorg over Ben Haggards død på de sociale medier.

- Vi har mistet en af tidens bedste sangere og sangskrivere. Hans hjerte var ligeså ømt som hans kærlighedsballader. Jeg elskede ham som en bror. Hvil i fred, Merle, skriver Dolly Parton på sin Facebookprofil.

Se Ben Haggards Facebookopslag her: https://www.facebook.com/OfficialBenHaggard/?ref=ts & amp;fref=ts

Se Dolly Partons hyldestopslag her: https://www.facebook.com/DollyParton/?ref=ts & amp;fref=t

/ritzau/FOKUS