Messi nettede for 17. kamp i streg

Lionel Messi fortsætter med at imponere.

Forud for lørdagens kamp mod Derpotivo La Coruña havede argentineren scoret 16 ligakampe i træk i lden spanske Primera Division.

Og selvom Messi begyndte kampen på bænken og kun fik en lille halv time på banen, lykkedes det ham alligevel at nette.

To minutter før tid spillede han bande med Alexis Sánchez og tippede elegant bolden over Deportivos målmand Daniel Aranzuiba til slutresultatet 2-0.

Messi havde rent faktisk også bolden i mål tidligere i kampen, men den scoring blev annulleret for offside.

Den lille troldmands betydning for Barcelonas spil understreges af, at han nu har scoret 40 mål i ligaen i denne sæson.

Næstfarligste målskytte hos Barca er David Villa. Han har lavet syv af slagsen.

Dagens Gossip

Dagens TV