Messi tangerer argentinsk målrekord i Venezuela-afklapsning

Skrevet af admin

19/06/2016

Mest læste i dag

Lionel Messi scorede sit landskampmål nummer 54, da Argentina natten til søndag dansk tid vandt 4-1 over Venezuela i Copa America-kvartfinalen.

Dermed deler han rekorden for flest scorede mål for Argentina nogensinde med Gabriel Batistuta, der for længst har indstillet karrieren.

Messi har spillet 110 landskamp for Argentina og altså gennemsnitligt scoret i næsten hver anden.

Gonzalo Higuain scorede to gange for Argentina, mens Tottenham-spilleren Erik Lamela stod for en enkelt kasse.

Argentina er med sejren i semifinalen, hvor de tirsdag møder værterne fra USA. Messi og co. er i år favoritter til at vinde turneringen, som de seneste vandt i 1993.

West Bromwich-angriberen Salomón Rondón scorede Venezuelas eneste mål i kampen. Holdet brændte endda et straffespark i anden halvleg.

I den anden semifinale ved Copa America møder Colombia Chile.

De forsvarende mestre fra Chile vandt natten til søndag dansk tid hele 7-0 over Mexico, der ellers har spillet en god turnering.

Hoffenheim-angriberen Eduardo Vargas nettede fire gange inden for 30 minutter i kampen, hvor Edson Puch scorede to mål. Alexis Sánchez blev noteret for et mål.

/ritzau/AFP