Messis sæson er formentligt ovre

Skaden opstod i det første opgør mod Paris Saint-Germain i Champions League-kvartfinalen i starten af april, og siden har han væltet ud og ind af holdet. Men i søndags måtte han igen humpe ud af en kamp, da skaden igen sprang op i Barcelonas 2-1-sejr over Atletico Madrid, og derfor gøres der klogt i at give ham en pause.

- Test fortaget tirsdag morgen viser, at Lionel Messi har forværret skaden i det højre lår. Den normale varighed for sådan en skade er to til tre uger. Hvordan skaden heler bliver afgørende spillerens rådighed til fremtidens kampe, skriver klubben.

Barcelona står dog ikke og mangler den lille argentiner lige foreløbigt. Klubben har sikret sig det spanske mesterskab, mens der stadig resterer tre spillerunder. Her møder de Valladolid, Espanyol og Malaga.

Desuden kan Messi gå på sommerferie som suveræn topscorer i La Liga. 46 kasser er han noteret for, mens Real Madrids Cristiano Ronaldo kommer lige efter med 34 af slagsen.

Dagens Gossip