Metallica spiller på Roskilde Festival

Skrevet af Michael Lauritsen

30/05/2013

Mest læste i dag

Hvis der ikke for alvor var noget at glæde sig til, så kom der det nu. Et kæmpe navn har meldt sin ankomst til Roskilde Festival i form af metal-giganten Metallica.

Bandet med den danske trommeslager Lars Ulrich afslører på sin hjemmeside, at turen går mod Danmark og Dyrskuepladsen i Roskilde.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

- I ved hvor meget vi elsker sommerferier i Europa, så vi er meget glade for, at vi kan annoncere, at vi er hovednavn på Roskilde Festival i Danmark. Det er 10 lange år siden, at vi har spillet på denne klassiske festival, og vi kan næsten ikke vente med at komme tilbage, skriver Metallica på deres hjemmeside.

Det er endnu ikke meldt ud, hvilken dag koncerten finder sted, men lørdag er et godt bud.

LÆS OGSÅ: Metallica vælter det hele: Roskilde Festivals hjemmeside er nede

- Vi lytter naturligvis til vores publikum, og i år har de skreget på et stort navn til at fuldende et ellers fremadskuende og bredt program af højeste kvalitet. Der har været meget få af den type navne på turne, så vi har måttet tænke ud af boksen og er naturligvis ubeskriveligt glade for, at det er lykkedes at overtale Lars Ulrich og co. til at vende 'hjem' til Danmark tidligere end det ellers lå i kortene, skriver musikchef Rikke Øxner i en pressemeddelelse.

Koncerten er Metallicas eneste koncert i Europa.

SE BILLEDERNE! HER ER, HVAD FESTIVALGÆSTERNE SKAL GLÆDE SIG TIL: