Metallica stiller op til debat

Skrevet af Aller

09/07/2013
De har lige væltet Roskilde-festivalen og nu venter der Metallica en kongres af de mere underholdende. I næste uge stiller gruppen for første gang op på Comic-Con i San Diego og det bliver uden instrumenter. Metalrockerne deltager i en paneldebat den 19. juli, hvor emnet er bandets nye 3D-film »Metallica Through the Never«. Selv om James Hetfield, Lars Ulrich, Kirk Hammett og Rob Trujillo kommer for at snakke, får publikum en chance for tung rockmusik senere på dagen. Gruppen trækker nemlig lod om billetter til »den ultimative private intimkoncert«, der finder sted på en foreløbig hemmelig adresse i San Diego, oplyser Metallicas film producent Picturehouse. Selskabet udsender »Metallica Through the Never« i 300 nordamerikanske IMAX-biografer den 27. september og den 4. oktober kommer de almindelige biografer med. Metallica viste også filmklip på Orance Scene i Roskilde lørdag aften, men de kom fra »The Good, the Bad and the Ugly«. Der er endnu ikke fastsat en dansk premieredato til det nye 3D-projekt, som er instrueret af den prisbelønnede ungarsk-amerikanske filmskaber Nimród Antal.

Dagens topnyheder