Metalstumper fundet i hjortespegepølse

Delika A/S i Vamdrup tilbagekalder hjortespegepølse af mærket Carl Vollstedt eftf. Det skyldes, at der er fundet metalstumper i produktet.

Der er tale om hjortespegepølse a´250 gram og med holdbarhedsdato til den 29. juni i år. Den har et batchnummer der hedder 2347 og er fremstillet af Delika A/S’ afdeling i Haderslev.

Produktet er solgt i Rema1000 butikker i hele landet, oplyser Fødevarestyrelsen.

Hvis man er i besiddelse af produktet skal det kasseres eller leveres tilbage til den butik, hvor det er købt.

Dagens Gossip