Mette Lykken truet af tvangsauktion

Skrevet af Elo Christoffersen

05/06/2013

Dagens topnyheder

Mette Lykken, der er en af Danmarks kendte ejendomsmæglere, samt hendes mand, Tony Mortensen står foran en truende konkurs. De har nu en uge til at finde en ordning med kreditorerne, skriver boliga.dk.

Hvis det ikke lykkes, at finde en ordning, så ryger deres villa i Holte, nord for København, på tvangsauktion.

Den 12. juni holdes der auktion over parrets 269 kvadratmeter store villa på Vejlesøvej samt en tilstødende parcel. Hvis parret skal komme gældfri ud af handlen, så skal der komme et bud på mindst 21 millioner kroner.

Boligsælgere bliver ikke påvirket

Ejendomsmægler Mette Lykken ønsker ikke at kommentere tvangsauktionen. Hun slår derimod fast, at nuværende kunder i ejendomsmæglerbutikken intet har at frygte.

-  Det får ingen indflydelse på Mette Lykken Bolig, siger hun til Boliga.

Mette Lykken er kendt for at have håndteret flere kendte danskeres boligsalg, blandt andet Ghita Nørbys, Janni Spies' samt Iben Hjejles og Casper Christensens.