Kort før det danske band Mew skulle spille på dette års Roskidle Festival, meldte gruppen ud, at guitaristen Bo Madsen ikke længere ville være en del af bandet.
Det er dog ikke første gang, at bandet har været nødt til at omstille sig på den måde. I en del år var bassisten Johan Wohlert nemlig ude af bandet, og derfor har bandet, der har spillet sammen i mere end 20 år, på den måde eksisteret i flere konstellationer.
Men uanset hvilken konstellation, bandet har, har gruppen en stor fanskare, der har vist, at de hænger ved.
- Det er et kæmpe privilegie, også fordi vi ofte er væk i mange år, når vi laver vores plader. Vi kan mærke, at folk stadig er der, og det sætter vi virkelig stor pris på. Den støtte vi får, og den interesse, der er for vores orkester, er jo det, der driver det, siger forsanger Jonas Bjerre og bliver bakket op af bassist Johan Wohlert, der stødte til bandet igen sidste år.
- Det viser jo, at for dem, der godt kan lide orkestret, betyder orkestret utroligt meget. Fordi der er så langt mellem pladerne, bliver det nærmest en begivenhed, når de kommer, og det skaber sådan en "die hard"-agtig kultur, fortæller han.
Det er dog ikke kun i Danmark, at bandet er populært. Også i udlandet er der stor interesse for Mew - større end bandet egentlig forstår.
- Vi har en del fanklubber rundt omkring i verden, blandt andet en i Mexico, som har været utroligt aktive og også en i Australien, selvom vi aldrig har spillet der, siger Jonas Bjerre.
- Det er faktisk lidt et mysterie for os, hvordan vi er nået så bredt ud til de folk, måske er det internettet, måske er det "word of mouth". Typisk sker der jo det, at hvis man først har fat i et publikum ét sted, så kan det godt brede sig til nabolandene, siger bandet, der drømmer om at komme endnu længere ud.
- Vi er et sted, hvor vi er nysgerrige for at se, hvor bredt vi kan få det ud. Det er jo sjovt at se det spire, den del er vi ret glade for, det her med at vinde nye markeder, siger Jonas Bjerre.
/ritzau/FOKUS
