Mexico udraderer New Zealand og er på vej til VM

Skrevet af admin

14/11/2013

Mest læste i dag

New Zealand var med til VM i Sydafrika i 2010, hvor holdet gjorde det overraskende godt i det indledende gruppespil. Men ø-nationen kommer næppe med til næste års VM-slutrunde i Brasilien.

Onsdag aften vandt Mexico med hele 5-1 på hjemmebane over New Zealand i den første af to play off-kampe om at komme til VM.

Efter 32 minutters målløse minutter slog backen Paul Aguilar til og bragte Mexico foran med 1-0. Og kort efter øgede angriberen Raul Jimenez til 2-0

Tre minutter efter pausen scorede angrebsmakkeren Oribe Peralta til 3-0, og samme spiller gjorde det også til 4-0, da der manglede 10 minutter af kampen.

Den tidligere FC Barcelona-spiller Rafael Márquez scorede til 5-0 blot fire minutter senere, hvilket gør det meget svært for New Zealand at tro på samlet avancement til VM.

Lidt håb fik New Zealand dog med reduceringen til 1-5 ved Chris James fem minutter før slutfløjt, men VM-billetten virker til at være meget langt væk for lilleputnationen.

Der er returkamp om en uge i New Zealand.

/ritzau/