Mia og 8 andre stiller op for Danmark - Men der er kun råd til at sende 3 afsted til VM i atletik

Det er ikke nok at være god til sin sportsgren – eller endda bedst, hvis man vil repræsentere Danmark i atletik ved verdensmesterskaberne.

Når Dansk Atletik Forbund skal sende deres medlemmer afsted for at konkurrere på internationalt plan, afgør en slunken pengekasse, hvor mange og hvem, der kommer afsted.

I år har forbundet råd til at sende tre afsted, selvom der i alt er ni atleter, der har klaret kravene til at kunne deltage ved U18 VM i Columbia.

- Derfor kigger forbundet på, hvem der ligger højest på verdensranglisterne, når det skal afgøres, hvem de tre, der bliver sendt afsted, skal være. For de flestes vedkommende blev det først afgjort for tre uger siden, om de har klaret kravene for at komme i betragtning. Derfor er alle nødt til at samle penge, hvis man vil med, fordi vi ret sent finder ud af, om vi skal afsted her den 9 juli, siger 15-årige Mia Helene Mørck.

Hun er blandt de ni atleter, der har kvalificeret sig til VM for unge under 18 år, men altså ikke automatisk er sikret en betalt billet.

Læs også: André lavede en indsamling til Nicolai fra "På Røven i Naksskov": Her er det overraskende resultat

Seks unges drømme ødelægges, hvis ikke pengene indsamles nu
Mias store drøm er at deltage i ungdomsmesterskabet for 800 meters løb i aldersgruppen 16. Hun har løbet for klubben Bagsværd AC i ti år og er Danmarks bedste i sin aldersfruppen. På Danmarksranglisten ligger hun nummer tre blandt ale kvinder og fik en seælvmedalje ved senior DM indendørs sidste vinter. Hun er 20. bedst i verden I sin aldersgruppe (1999), og hendes mål er at deltage i dette ungdomsmesterskab, som hun ser som et pænt skridt i retning af senior OL.

For at sikre sig at komme med, har Mia sammen med flere af de andre atleter valgt at tage sagen i egen hånd og samle de 20.000 kroner ind, det koster at deltage, via såkaldt crowdfunding.

På hjemmesiden Caremaker præsenterer hun og fem andre sig selv og deres drøm, i håbet om at få samlet penge nok sammen til at alle atleterne kan komme afsted.

- Det er rigtig mange penge, der skal samles ind på rigtig kort tid. Heldigvis er det gået stærkt de seneste par dage, og min familie, venner, lokale butikker og nogle fundraisere har hjulpet mig, så jeg har nået målet. Men der er stadig nogle af de jyske atleter, der mangler penge til billetten, siger hun.

Samler Mia eller andre af atleterne flere penge end de 20.000 ind via denne side, fordeler de dem mellem atleterne, så flest muligt kan komme med om knap en uge.

 

Dagens Gossip