Mias kat død efter voldtægt - gerningsmanden stadig på fri fod

Mia Karlsson fra den svenske by Halmstad fandt sin kat udenfor med alvorlige skader mandag aften. Tirsdag kørte hun sit forkomne kæledyr til et lokalt kattehjem, hvor de kunne se, at skaderne var opstået ved ‘voldsom penetration’.

Den forslåede og voldtagede lille kat døde kort efter af sine kvæstelser, skriver Expressen.

Ifølge dyrlægen, som tog sig af Mia Karlssons kat, er den blevet penetreret med et objekt på størrelse med en femkrone i diameter.

Halmstad og omegn har angiveligt oplevet et stigende antal sager af kattemishandling det seneste år.

Sagen er meldt til ordensmangten, og politiet i Halland bekræfter, at de har fået en anmeldelse om dyreplageri. De forklarer desuden, at det er den værste sag af de 16, de har fået ind det forgangne år. 

Ifølge en talsmand fra den svenske politikreds er det ofte meget svært at finde gerningsmanden i sådanne sager, fordi der ikke er mange spor at gå efter. Men hun lægger vægt på, at det alligevel er meget vigtigt at få anmeldt den type sager.

Dagens Gossip