Michael blev kaldt fed og mobbet groft - nu flyver han verden rundt som undertøjsmodel

Da Michael Sullivan fra County Kerry i Irland var 16 år gammel, kunne han ikke bevæge sig rundt i 20 minutter uden at blive forpustet og gennemblødt af sved.

Han vejede hele 107 kilo og blev mobbet i skolen for sin størrelse. Det skriver Mirror.

- Lige meget, hvad jeg sagde, var deres svar altid 'men du er fed', fortæller Michael Sullivan.

Han levede ifølge Daily Mail af fedtet fastfood-mad, baconsandwiches og andre kalorietunge sager, og hans vægt gjorde ham til et nemt offer.

- I den verden, vi lever i dag, betyder det ikke noget, om du har den bedste personlighed i verden. Du bliver bedømt af folk inden for de første tre sekunder på, hvordan du ser ud.

- De tænker med det samme, at du er doven, og at du fylder dig med junk og sidder på din røv hele dagen lang. Det var hårdt, men jeg kom over det, siger den i dag veltrænede unge mand til Mirror.

Og ja, han kom over det. Michael Sullivan har forandret sig gevaldigt siden sine teenageår. Faktisk er han slet ikke til at kende.

Michael Sullivan er blevet fitnesstræner og undertøjsmodel, men vejen dertil har været hård, siden han som 19-årig besluttede sig for at komme i form og tog drastiske midler i brug.

Han var simpelthen træt af sin krop, og han smed lynhurtigt knap 40 kilo ved at sulte sig, fordi han ikke vidste noget om sundhed og ernæring. Han troede, at det var sådan, man gjorde.

- Jeg smed en masse kilo, men der var en sæk knogler tilbage, og det var heller ikke sundt, fortæller Sullivan om sin forvandling.

Han begyndte at træne og læse om sund kost, og inden længe blev han en muskuløs ung mand.

Michael Sullivan har gjort fitness og sundhed til sin levevej ved at arbejde som model og skabe sin egen virksomhed.

- Jeg har haft mulighed for at rejse verden rundt med mine modeljob. Jeg var i Los Angeles sidste år og Amsterdam tidligere på året.

Sullivan er pludselig en eftertragtet herre, men berømmelsen har også fået ham til at tænke over, hvor overfladisk verden egentlig er.

- Det sørgeligste er, at når du er overvægtig og forandrer dig, så vil personerne, som ikke ville kendes ved dig før, pludselig være dine ven. Folk som ikke værdigede mig et blik før, kommer op til mig nu og lader som om, at vi har været venner før, når de i virkeligheden var helt ligeglade med dig, siger han til Mirror. 

Han fortæller, at han trods alt bliver støttet af sine forældre, som har stået bag ham gennem det hele.

Følg Michael Sullivan på Facebook HER.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV