Michael Douglas’ søn skal afsone 10 år

Skrevet af Aller

16/04/2013
Michael Douglas' søn kommer til at tilbringe de næste mange år bag tremmer. En appeldomstol i New York afgjorde i går, at Cameron Douglas skal afsone hele den straf på ni et halvt år, han er idømt for handel med store mængder hårde stoffer. Douglas junior ankede, da hans oprindelige dom på fem år blev næsten fordoblet, efter at han var blevet taget for besiddelse af stoffer i fængslet. Skuespillerens advokat gjorde gældende, at der var tale om en usædvanligt lang og grusom straf, men appelretten stadfæster afgørelsen. Dommerne påpeger, at de »ikke behøver vende det blinde øje til adfærd, der demonstrerer, at en indsat er uegnet til behandling eller en mild straf«. En af dommerne supplerer med et personligt indlæg. Guido Calabresi opfordrer de amerikanske politikere til at anvise en ny retspraksis: »Omkostningerne ved at fylde vore fængsler med narkomaner får mig til at udtrykke håbet om, at Kongressen en skønne dag finder en anden måde at håndtere problemet på«, skriver Calabresi. Cameron Douglas blev i sommeren 2009 anholdt på et hotel i New York, hvorfra han blandt andet solgte methamfetamin. Under retssagen året efter sad hans berømte far trofast på tilhørerpladserne, ligesom »Wall Street«-stjernen afgav vidneudsagn til støtte for sin søn. I første omgang valgte dommeren at udmåle en mild straf, men han tabte tålmodigheden, da den unge Douglas gentagne gange blev grebet i at få smuglet stoffer ind i fængslet. Han blev taget med både heroin og angstdæmpende medicin. Efter mandagens dom kan den nu 34-årige skuespiller tidligst løslades i 2018. Michael Douglas fik Cameron i ægteskabet med sin første kone Diandra Luker.

Dagens topnyheder