Michael fik hakket tåen af i en rulletrappe: Det var mit livs mareridt

27-årige Michael Reddington skulle egentlig bare købe en ny mobiltelefon, da han tog i et shoppingcenter i den britiske by Nottingham en almindeilg dag i marts 2012. 

Turen endte dog på tragisk vis med at koste ham alt andet end bare penge; men derimod hans venstre storetå. Det skriver Mirror

På grund af dårlig belysning så Michael ikke, at der manglede en del af trinnet på en rulletrappe, han trådte op på i centeret.

Læs også: Eksplosion i erstatningssager: Flere anmelder bivirkninger fra populær børnevaccine

Han fik placeret sin venstre fod i det hul, der var i trinnet, og da han nåede til øverste del af rulletrappen, blev hans fod knust mellem trappen og det plateau, den rullede ind imod. 

Rulletrappen blev ved med at køre i flere minutter, har vidner sidenhen fortalt, og det betød, at trappen nåede at rive Michaels storetå af samt knuse og ødelægge flere af tæerne ved siden af. 

Michael Reddington fik hurtigt hjælp af omkringstående kunder og personale. Han sagtsøgte efterfølgende shoppingcenteret "West End Arcade" på grund af skaden, men først nu er ledelsen af centeret dømt skyldige. 

- Virksomheden har tilsyneladende glemt, at dets job ikke udelukkende er at samle leje ind fra lejerne, men at sikre offentlighedens sikkerhed også. Det her er en ekstremt seriøs hændelse, som involverer en privat person. Det kunne være endt meget værre; man kan lige forestille sig, hvis det var et helt ben eller et barn, der var endt der, så havde skaden været meget mere alvorlig, udtalte dommer, Andrew Hamilton, der kendte ejerne af centeret skyldige. 

Læs også: Jury afviser kvindes sag: Ville sagsøge sin nevø for 833.000 kroner på grund af et kram

Michael, der dengang arbejde som lydingeniør måtte blive hjemme fra sit job i tre måneder, og har haft svært ved at komme sig over hændelsen efterfølgende. 

- Den dag i marts 2012 vil sidde i mig for altid. Det var ligesom noget fra en skrækfilm. Min tå var væk, der var blod overalt, der var et stykke knogle, der stak ud, og der var kød og hud over det hele. Hele rulletrappen var fyldt med blod, og folk løb og græd. En person var lige ved at besvime. Lægerne sagde til mig, at jeg kunne beholde min tå, men at den i så fald kunne "dø" på min fod og give mig blodforgiftning, og at jeg så kunne miste mit ben, så jeg valgte at få den fjernet, har Michael tidligere fortalt. 

Michaels liv har ændret sig meget sidenhen. Han plejede at være atletisk, spille meget fodbold og være meget aktiv, hvilket af gode grunde har været svært at fortsætte med. Det værste har dog været, at han først får afklaring nu, næsten fire år efter. 

Virksomheden bag centeret har undskyldt mange gange og erklæret sig skyldige i brud på sikkerheden. De idømmes en bøde på 770.000 kroner samt at betale sagsomkostningerne på cirka 50.000 kroner. Michael må vente lidt endnu med at få svar på, hvor stor hans erstatning bliver, men han er tilkendt en erstatning.  

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV