Michael Jacksons bo afviser de nye sexanklager

Skrevet af Aller

10/05/2013
Koreografen Wade Robsons får det svært, hvis han fastholder sine anklager mod Michael Jackson. Han bliver mødt med en blank og benhård afvisning. Fire år efter popkongens død hævder Robson, at han blev udsat for seksuelle overgreb, når han som dreng overnattede hos Jackson. Han gik fornylig til skifteretten i Los Angeles for at bane vejen for et sagsanlæg mod sangerens bo. Fristen for at rejse krav er nemlig overskredet og derfor skal en dommer give grønt lys for det videre forløb. Holdningen er imidlertid klar hos modparten. Boets advokat Howard Weitzman henviser til, at koreografen vidnede til fordel for Jackson, da denne tilbage i 2005 stod tiltalt for seksuelle overgreb og blev frikendt: »Mr. Robsons påstand er forkastelig og ynkelig. Her har vi en ung mand, som i løbet af 20 år har udtalt sig under vidneansvar mindst to gange og i utallige interviews ligeledes har sagt, at Michael Jackson aldrig gjorde noget upassende ved ham eller sammen med ham«, tordner Weitzman og fortsætter: »Nu kommer han så her næsten fire år Michaels død med denne triste og lidet troværdige påstand, men vi er overbevist om, at retten nok skal gennemskue ham«. I den erstatningssag, Robson forsøger at komme igennem med, læner den 30-årige australske danser og koreograf sig angiveligt op ad den forklaring, Jacksons tidligere hushjælp Blanca Francia aflagde under straffesagen i 2005. Hun fortalte dengang, at hun havde set sin arbejdsgiver befamle Robson, da denne var otte-ni år gammel.

Dagens topnyheder