Michael Jacksons sidste fotograferinger skildres på film

Skrevet af Aller

18/09/2013
Historien om Michael Jacksons sidste professionelle fotooptagelser bliver nu genfortalt i en dokumentarfilm. Instruktøren Craig Williams står bag projektet, der får titlen »Michael: The Last Photo Shoots« og skildrer, hvor svært det var at få fotograferingerne i 2007 til at lykkes. Det krævede angiveligt en mindre hær af assistenter, fotografer, stylister og venner, som måtte ligge vandret. Popkongen sagde ja til at stille op for bladene L’Uomo Vogue og Ebony, fordi han havde planlagt et comeback. En talsmand for dokumentaren fortæller nyhedsbureauet WENN om Jacksons motiver: »Efter at have levet afsondret i udlandet i flere år vendte Michael hjem til USA i 2007. Han ville tilbage på musikscenen og det første skridt var at sige ja til forsiden på L’Uomo Vogues oktobernummer. Den 24. september dét år lod han sig interviewe til bladet«, beretter talsmanden og fortsætter: »Michael lod sig også interviewe og fotografere til Ebonys decembernummer og de samtaler blev hans to første amerikanske interviews i 10 år«. »Michael: The Last Photo Shoots« byder på filmoptagelser, der aldrig tidligere er vist offentligt. Blandt de medvirkende er L’Uomo Vogues moderedaktør Rushka Bergman, fotografen Bruce Weber og makeup-artisten Kabuki. De mindes alle de to fotobegivenheder, ligesom Jacksons personlige stylist fortæller om sine oplevelser med popkongen.

Dagens topnyheder