Michael Laudrup henter endnu en angriber til Swansea

Skrevet af admin

01/02/2014

Mest læste i dag

Michael Laudrup og Swansea har hentet den hollandske angriber Marvin Emnes i Championship-klubben Middlesbrough. Hollænderen kommer til på en lejeaftale, der løber resten af sæsonen.

Emnes bliver den anden angriber, som Swansea henter i dette vindue. Tidligere på ugen skrev waliserne kontrakt med franskmanden David N'Gog, som blev hentet til Wales fra Bolton.

I 2010/2011-sæsonen var 25-årige Marvin Emnes også lejet ud til Swansea, hvor han spillede sig ind i supporternes hjerter ved at score sejrsmålet i et lokalopgør mod Cardiff City.

Marvin Emnes har repræsenteret flere hollandske ungdomslandshold, men det er aldrig blevet til en kamp på A-landsholdet.

Tidligere fredag hentede Swansea også Jay Fulton i skotske Falkirk, men i første omgang er det ikke planen, at den 19-årige midtbanespiller glider ind i førsteholdstruppen.

/ritzau/