Michael Laudrup vil gerne til Esbjerg

Fredag klokken 13 trækkes der lod i UEFAs hovedkvarterer i Nyon i Schweiz, hvor Swansea er med i bowlen af seedede hold. Michael Laudrup har nydt turen til broderlandet så meget, at han håber, at et skandinavisk hold dukker op af hatten.

- Vi er seedet, så vi undgår nogle af de store hold. Der er også gode hold i den anden del, blandt andet et par svenske, islandske, norske og danske. Jeg håber, vi får en god, kort tur. Det har været perfekt her i Malmø. Det kunne godt være Esbjerg blandt de 7-9 skandinaviske hold, sagde Laudrup på pressemødet på Swedbank Stadion efter nulløsningen.

Han husker tydeligt sit Europa-eventyr med spanske Getafe i sæsonen 2007/2008, da den lille Madrid-forstad nåede semifinalen i det, der dengang hed UEFA Cup'en, og måtte bøje sig på reglen om udebanemål mod Bayern München.

- .Jeg kan huske med Getafe, at vi havde en frygtelig start på

sæsonen. Vi spillede fantastisk, men scorede ingen mål. Da gruppespillet

startede, sagde vi, at det var en lettelse at komme væk fra den hjemlige liga.

Vi slog Tottenham, Anderlecht, et græsk hold og Benfica, og pludselig stod vi

dér mod Bayern München. Det ville være fantastisk for klubben og spillerne at

få så mange europæiske kampe som muligt, men vi kan ikke allerede nu sætte et

mål. Det er for tidligt, sagde Michael Laudrup.

Dagens Gossip

Dagens TV