Michael Rasmussen: Jeg løber en risiko med bogen

Skrevet af admin

06/11/2013

Dagens topnyheder

Eks-cykelrytteren Michael Rasmussen ønsker fremover at være sportsdirektør. Men danskeren, der netop har udgivet sin kontroversielle bog "Gul feber", håber ikke, at selvbiografien får ham udstødt af cykelmiljøet.

Da tyskeren Jörg Jaksche ligesom danskeren lagde alt frem for år tilbage, endte det ellers med, at han blev "persona non grata" i cykelsporten.

- Jeg ved det ikke. Jeg løber en stor risiko ved det her. Jeg kan ikke vide, hvad søren der sker nu. Men det ville være voldsomt hyklerisk at udstøde mig af cykelmiljøet, når jeg rent faktisk er ærlig om det.

- Det ville virkelig sætte tingene på spidsen, ikke? Jörg Jaksche var for 8-10 år siden. Hvis det sker igen, vil det understrege sportens vilje til ikke at ville komme videre. Men jeg er overbevist om, at der er en holdningsændring i gang, siger Michael Rasmussen.

Den nuværende kommercielle direktør for det danske hold Christina Watches-Onfone har i bogen blandt andet anklaget nuværende og tidligere ryttere for doping.

/ritzau/