Michelle Obama til frokost med Bono

Skrevet af Aller

19/06/2013
U2-forsangeren havde inviteret USAs førstedame Michelle Obama til frokost på Finnegan’s i forstaden Dalkey. Bono havde taget sin kone Ali Hewson med til frokosten, mens præsidentfruen havde døtrene Sasha og Malia med. Pigernes far blev dog snydt for det lækre måltid. Barack Obama måtte nemlig blive i naboolandet Nordirland, hvor han var til G8-topmøde. Dagens vært havde sørget for et bredt udvalg af de irske specialiteter, køkkenet på Finnegan’s er berømt for. Selskabet nød blandt andet fish & chips, røget bacon, kål, laks og forskellige tærter. »Det var en rigtig hyggelig familiefrokost. Vi snakkede om alt muligt«, fortalte Bono, da han havde taget afsked med sine i alt 60 gæster. Sidst på dagen blev familien Obama samlet i Belfast, hvorefter turen gik til det europæiske fastland. Den amerikanske præsident indledte i aftes sit første officielle statsbesøg i Tyskland og det bliver også en familieoplevelse. Obama trådte frem på flytrappen sammen med både sin kone og parrets kønne døtre, da Air Force One var landet i Berlin. Den 25 timer korte visit skal markere 50-året for John F. Kennedys berømte »Ich bin ein Berliner«-tale i 1963. I eftermiddag bliver det Obamas tur til at tale ved Brandenburger Tor.

Dagens topnyheder