Michelle Obama var i farverig yndlingsdesigner

Den amerikanske præsidentfrue er ikke bange for at vise sig i budgetvenligt tøj.

Hun har flere gange optrådt i billigt tøj fra H&M, og forleden var hun i en gul og hvid sommerkjole fra Talbots til 300 kr.

Men Michelle Obama hopper også gerne i lidt dyrere design. Således bar hun søndag en peplum-top fra mærket Prabal Gurung, som ikke er i den billige ende, skriver Huffington Post.

Det koster gerne fra omkring 1.500 kr. til 10.000 kr. for en top, mens nogle af mærkets kjoler koster helt op til næsten 20.000 kr.

Se, hvad Michelle Obama var hoppet i på forsiden af modemagasinet Vogue, på Elle.dk.

Er glad for Prabal Gurung

Michelle Obama bar den opsigtsvækkende peplum-top i gule, blå, hvide og sorte farver søndag, da hun deltog i Arthur Ashe Kids’ Day.

Til toppen havde hun et par hvide bukser på med vidde i.

Michelle Obama har ved flere lejligheder båret tøj fra Prabal Gurung. Så sent som til påskegudstjeneste i år havde Michelle Obama en hvid Prabal Gurung-kjole med blomsterprint på med en matchende jakke til. Kjolen har hun tidligere haft på til middag i juni sidste år.

Se Michelle Obama i H&M-tøj på Elle.dk.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV