Mick Jagger mindes afdød kæreste, som begik selvmord

Skrevet af admin

29/04/2015

Mest læste i dag

Med et tørklæde om halsen blev hun fundet død i sin lejlighed.

Og nu, godt et år efter hendes selvmord, mindes Rolling Stones-frontmanden Mick Jagger sin afdøde kæreste L'Wren Scott, der ville have fyldt 51 år tirsdag.

- I dag mindes jeg L'Wren på hendes fødselsdag, skriver rockstjernen således om et sort-hvidt billede af den afdøde designer.

Parret var kærester fra 2001 og indtil Scotts selvmord. Jagger var dengang på verdensturné med Rolling Stones, men han afbrød turnéen, da han hørte den forfærdelige nyhed.

- Jeg kæmper med at forstå, hvordan min elsker og bedste ven kunne afslutte sit eget liv på denne tragiske måde. Hun havde et fantastisk nærvær og hendes talent var meget beundret - ikke mindst af mig, skrev han efterfølgende på sin hjemmeside.

L'Wren Scott begik selvmord den 17. marts 2014, og i begyndelsen af juli var Mick Jagger kommet sig så meget over chokket, at han sammen med Rolling Stones var i stand til at give en koncert på Roskilde Festivals Orange Scene.

Se Jaggers mindebillede på Twitter lige her: https://twitter.com/MickJagger/status/593028599835467777

/ritzau/FOKUS