Microsoft Surface på vej til danske butikker

Microsoft oplyser, at fra 14. februar, bliver det muligt at erhverve sig en deres tablet.

Fra denne dato kan man nemlig købe Surface RT i 13 nye lande, hvoraf Danmark er et af dem.

Surface vil blive solgt fra udvalgte forhandlere, men det vil også være muligt at erhverve sig en model fra Microsofts online store.

Hos Microsoft Danmark glæder man sig over nyheden.

- Nu har vi fulgt Surface fra sidelinjen siden lanceringen, og har mærket en enorm interesse fra danske forbrugere og virksomheder. Vi glæder os derfor over at kunne give danskerne mulighed for at opleve Surface Windows RT, siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark.

Prisen i Danmark er ikke oplyst endnu, men den billigste version koster 499 dollar i Amerika.

Dagens Gossip

Dagens TV