Midaldrende mand fundet død i Haderslev Havn

Skrevet af Michael Lauritsen

18/08/2013

Mest læste i dag

Tidligt søndag morgen er en mand fundet død i havnebassinet ved Christian X's Vej i Haderslev. Der er tale om en midaldrende mand, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Dagens.dk.

Politiet fik meldingen via alarmcentralen klokken 06.37.

- Et mandligt vidne ser en person ligge i vandet. Vi sender en patrulje derud, som trækker personen op af vandet. De kan konstatere, at der er tale om en mand. Betjentene yder førstehjælp, til ambulancen ankommer. Men kort efter bliver manden skønnet død, fortæller vagtchef Søren Strægaard.

Manden blev bragt på hospitalet, hvor en læge erklærede ham død. Der er tale om en midaldrende mand. 

Politiet kender afdødes identitet, men kan ikke oplyse videre, fordi de pårørende ikke er underrettet.

De foreløbige undersøgelser peger ikke på, at der er sket noget kriminelt.

- Men vi skal alligevel lige have fundet ud af, hvad han har foretaget sig, og hvornår han sidst er set, før vi kan udelukke noget, siger Søren Strægaard, der ikke kan fortælle noget om, hvorvidt der har været alkohol indblandet.

Dagens.dk følger sagen...