Midt under ridetur: Tinas hest dræbt af elektrisk stød

Skrevet af admin

09/08/2016

Dagens topnyheder

10. juli i år bliver en dag som rytteren, Tina Østergaard, sent vil glemme. For her blev en helt almindelig ridetur forvandlet til, en meget grim oplevelse, fortæller Tina Østergaard til Horsens Folkeblad.

For lige pludselig falder hesten, Shiva, om, mens rytteren stadig er i sadlen.

Vallaken Shiva, som er en 180 centimeter høj hannoveraner med en vægt på mellem 800-900 kilo, har været så uheldig at træde på et stykke strømførende jord, hvilket medfører, at der løber strøm gennem hestens krop, som med det samme falder om og dør kort tid efter på stedet.

Sammen med en anden rytter var Tina Østergaard på en ridetur langs Rude Strand, men da det begynder at regne, vælger de at forkorte turen.

De forlader derfor stranden ved den offentlige sti ved Østpassagen.

- Vi rider ved siden af hinanden, og pludselig reagerer hestene på noget, Den anden hest går pludselig i galop, men heldigvis faldt rytteren ikke af. Min hest begynder at lave nogle hop, hvorefter den begynder at lægge sig ned. Jeg tænker, at jeg skal af hesten, og det lykkes mig at få fødderne ud af stigbøjlerne og at sidde af på højre side, hvilket for os ryttere jo er den forkerte side, fortæller hun til avisen.

Læs også:Heste-elsker køber mishandlet hest for 300 kroner for at give hende chancen for et nyt liv

Da Tina Østergaard efterfølgende forsøger at få sin hest op og rører den på panden, kan hun mærke, at det sitrer i hendes arm.

- Der går det op for mig, at Shiva får strøm gennem sig. Efter cirka halvandet minut krænger han læben op, himler med øjnene og holder op med at trække vejret. Det er bestemt ikke en oplevelse, jeg sådan lige glemmer, fastslår hun til Horsens Folkeblad.

Thorkild Videbæk, kommerciel direktør i Aura Energi med hovedsæde i Viby i Aarhus, fortæller til avisen, at strømmen, der dræbte hesten, kom fra et ødelagt kabelskab, der tilhører Aura. Men Aura vidste ikke, at kabelskabet var beskadiget, siger han.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: