Mie finder mad i skraldespanden: Der bliver smidt åndsvagt meget ud

Iført pandelampe, gummistøvler og gammelt tøj fra top til tå forvandler 23-årige Mie Leonora Heiberg sig cirka en gang om til en vaskeægte 'skralder'. Så hopper hun i bogstavelig forstand fra affaldsspand til affaldsspand i flere lokaler supermarkeder i Aabenraa, hvor hun har boet det seneste års tid. 

- Et eller andet sted er det jo vildt ulækkert. Men jeg sørger for at være godt pakket ind i tøj, som jeg kun bruger til at skralde, og så kan det godt gå. Men alle de gode ting ligger tit ret langt nede i containerne, så der skal arbejdes for sagen, griner Mie Leonora Heiberg til dagens.dk

LÆS OGSÅ: Stadig flere finder aftensmaden i skraldespanden

Selvom det altså ikke er nogen stor oplevelse at skralde, så er det alligevel det hele værd. Der er nemlig næsten altid masser af friske madvarer  at finde.

- Der er næsten altid gevinst. Jeg kommer som regel altid hjem med nok ting til, at mit køleskab er helt proppet. Det er især frugt og grøntsager, man kan finde, og et eller andet sted er det jo helt åndsvagt, hvor meget mad, der bliver smidt ud, selvom det fint kan holde sig, siger Mie Leonora Heiberg, som giver et hurtigt eksempel.

- Sidste gang, jeg var af sted, fandt jeg en bakke med otte æbler. Ét af dem var lidt dårligt, men resten var fine nok. Der kan jeg godt blive lidt forarget over, at de skal smides ud, siger Mie Leonora Heiberg.

Hun 'skralder' i øjeblikket cirka en gang om ugen - og ud over, at hun dermed forhindrer friske madvarer i at blive smidt ud - så sparer hun også penge på det.

- Jeg vil tro, jeg sparer cirka 500 kroner om måneden på det. Det er alt frugt og grønt, jeg får på det måde, fortæller Mie Leonora Heiberg, der regner med at blive ved med at 'skralde' i lang tid endnu,

- Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det. Det ville være dumt, når jeg nu bor tæt på steder, hvor der er så mange gode ting at finde, som hun siger.

Se billederne herunder og se, hvor friske madvarer man rent faktisk kan finde i supermarkedernes affaldscontainere. Klik på dem for at gøre dem store.

Dagens Gossip

Dagens TV