Mikael Kamber tilbage på TV 2 - Johannes Langkilde rykker til DR

Efter 12 år forlader nyhedsvært på TV 2, Johannes Langkilde, tv-stationen til fordel for jobbet som USA-korrespondent for DR.

Hans plads som vært på 19-Nyhederne overtages af TV 2 News-vært Mikael Kamber, som dermed vender tilbage til den stilling, han forlod for godt fem år siden. Dermed forlader han programmet "21'eren på News".

- Det er en rutineret og erfaren journalist, som kender TV 2 Nyhederne til benet, der igen træder ind i nyhedsrummet på TV 2. Med sin pondus og integritet kan ingen fylde værtsstolen bedre ud end Mikael, siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby, som glæder sig over, at Mikael Kamber kan erstatte Johannes Langkilde med meget kort varsel.

Mikael Kamber vender tilbage til Kvægtorvet i Odense efter en periode som chefredaktør for JydskeVestkysten, mediedirektør for DR og senest vært på TV 2 News.

Dagens Gossip