Mike Jensen hyldes efter pokalshow i Norge

Men nu er Mike Jensen for alvor kommet på alles læber i det nordlige Norge, efter han onsdag aften med to mål hjemme på Lerkendal sænkede Tromsø i den norske pokalturnering og skaffede Rosenborg adgang til kvartfinalen med en sejr på 2-1.

Den tidligere Brøndby-mand tror dog ikke, at han kommer til at stjæle Nicki Billes rolle som målsluger hos Rosenborg, siger han til den lokale Adresseavisen.

- Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror nok, at Nicki kommer til at score flere mål end mig. Men det er godt, at andre også kan score mål. Det er en af vores styrker, siger Mike Jensen.

Nicki Bille og Tobias Mikkelsen spillede alle 90 minutter plus det løse for Rosenborg, ligesom Mike Jensen gjorde det.

Jensens træner, Per Joar Hansen, er også godt tilfreds med sin pludseligt målfarlige dansker.

- Har har en god skudfod, og i dag skyder han i det fjerne hjørne på den første, og han er behersket og rolig på den anden. Mike scorer sine mål, selvom det ikke er så ofte, siger Per Joar Hansen til Adresseavisen.

Over for Verdens Gang fortæller Mike Jensen, at han aldrig tidligere har lavet en lignende bedrift.

- Jeg har ikke scoret to mål i en seniorkamp tidligere, selvom jeg i starten af karrieren spillede både kant og offensiv midtbane. Den rolle, jeg har haft indtil nu, har faktisk været den mest defensive, jeg har haft, men det gør mig ikke noget. Jeg tror, folk ser mig som en alsidig spiller, så jeg er ligeeglad, så længe jeg bare starter inde, siger Mike Jensen.

Mike Jensen scorede sit første mål kort inden pausefløjt, og det andet blev sat ind et kvarter inde i anden halvleg på oplæg af Tobias Mikkelsen, hvorefter Tromsø reducerede til slutstillingen 2-1.

Haugesund med Christian Gytkjær og Henrik Kildentoft sendte Alta ud af pokalturneringen med 4-3 og er dermed også klar til kvartfinalen.

Dagens Gossip