Mikkel Beckmann stopper i Elfsborg - flytter til Aarhus

Skrevet af admin

17/12/2014

Dagens topnyheder

Fodboldspilleren Mikkel Beckmann har spillet sin sidste kamp for Elfsborg.

Den svenske klub meddeler på sin hjemmeside, at den 31-årige dansker forlader klubben efter cirka halvandet år.

- Der er flere årsager til, at jeg flytter tilbage til Danmark. Det føltes ikke helt godt for mig mod slutningen af sidste sæson.

- Jeg føler, at jeg har mere at give i min karriere, men for at det skal lykkes, tror jeg, at jeg skal et andet sted hen, siger Mikkel Beckmann til hjemmesiden.

Den tidligere landsholdsspiller flytter nu til Aarhus, men han har ingen aftale på plads med en ny arbejdsgiver.

- Jeg har ingen ny klub endnu, men jeg håber, at det kommer, siger Mikkel Beckmann, der tidligere har optrådt for Randers FC, FC Nordsjælland, Lyngby og Apoel FC.

/ritzau/