Mikkel Bødker scorer forgæves i NHL

Skrevet af admin

26/11/2013

Mest læste i dag

Den danske ishockeyspiller Mikkel Bødker scorede en enkelt gang for Phoenix Coyotes, som natten til tirsdag tabte 2-4 ude til Nashville Predators i NHL.

I anden periode reducerede danskeren til 1-3, men danskerens femte sæsonscoring var ikke nok til at forhindre Phoenix Coyotes' tredje nederlag i træk.

Allerede i første periode kom Nashville Predators foran 3-0, inden Phoenix Coyotes bragte spænding tilbage i kampen med to mål i anden periode.

Der var også nederlag til Jannik Hansen og Vancouver Canucks, som hjemme tabte 2-3 til Los Angeles Kings.

Efter de tre ordinære perioder stod der 2-2. Udeholdet vandt opgøret med en scoring fra Anze Kopitar efter 48 sekunders spil i overtiden.

/ritzau/