Milan-legende fyret i Schweiz

Den schweiziske klub Sion frister en tilværelse i midten af Super League, og det er slet ikke nok for ledelsen hos forrige sæsons pokalvindere.

Sion har fyret AC Milan-legenden Gennaro Gattuso, der siden februar har været spillende træner for klubben. Italieneren - også kendt som Næsehornet - har blot hentet 10 point i 11 kampe, og da man i weekenden tabte 0-5 til oprykkerne St. Gallen blev de dårlige resultater for meget for klubledelsen, der nu degraderer Gattuso til blot at være spiller.

Gennaro Gattuso er 35 år og har fået en barsk start på sin trænerkarriere. Han har for længst meddelt, at han stopper fodboldkarrieren til sommer, hvorefter han vil være træner på fuld tid.Sion er nummer fem i den 10-hold store bedste række i Schweiz. Klubben har ét point op til FC Zurich på den sidste kvalifikationsplads til Europa League.

Dagens Gossip