Milan smider point mod bundhold trods første Torres-mål

Fernando Torres scorede sit første mål for AC Milan, men storklubben endte alligevel med at sætte point til i tirsdagens enlige kamp i den italienske Serie A.

Milan fik blot 2-2 ude mod Empoli, der dermed sikrede sit blot andet point i fire ligakampe i sæsonen.

AC Milan, der har syv point, kom endda bagud 0-2 i første halvleg.

Lorenzo Tonelli og Manuel Pucciarelli scorede for Empoli, men kort før pausen reducerede Fernando Torres, som Milan har lejet hos Chelsea i de kommende to sæsoner.

Den spanske angriber spillede sin anden kamp for Milan og den første fra start, efter at han debuterede med et kvarter på banen i 0-1-nederlaget hjemme til Juventus.

I anden halvleg sørgede japanske Keisuke Honda for, at Milano-klubben trods alt fik et point ud af kampen.

Fernando Torres blev skiftet ud 10 minutter før tid.

Kort før tid fik hjemmeholdets Mirko Valdifiori marchordre, men Empoli reddede alligevel et point.

/ritzau/

Dagens Gossip