Milena Penkowa får betinget fængsel i rottesag

Skrevet af admin

30/09/2015

Mest læste i dag

Københavns Byret idømmer den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa ni måneders betinget fængsel for groft dokumentfalsk over for Københavns Universitet.

Milena Penkowa har været tiltalt for tilbage i 2003 at bruge fire falske dokumenter til at overbevise ledelsen på universitetet om, at en række rotteforsøg var blevet foretaget i Spanien.

Retten har overvejet, om sagen har været forældet. Det havde været tilfældet, hvis der var tale om simpelt dokumentfalsk.

Men retten har altså vurderet Penkowas brøde til at være så grov, at det skal straffes som groft dokumentfalsk. Det har en betydeligt højere strafferamme og dermed også en længere forældelsesfrist.

Straffen i onsdagens dom indeholder af juridisk tekniske grunde også en straf i en sag om dokumentfalsk, som Penkowa blev dømt i for et par år siden. Dengang vurderede retten, at det forhold isoleret set skulle give tre måneders betinget fængsel.

/ritzau/