Miley Cyrus: Kampagnemodel for Marc Jacobs

Hvis vi siger Miley Cyrus, er det sikkert de færreste, som tænker god smag eller mode. Derfor blev vi også noget overraskede, da vi så det første kampagne billede fra Marc Jacobs’ SS14 kollektion.

Miley Cyrus var sidste kandidat til at blive kåret som årets person af Time Magazine. Læs mere på ELLE.dk

Her ses en nedtonet Miley Cyrus, iført tøj, med tungen inde i munden og et stærkt og mut ansigtsudtryk, der hverken er skabet eller opskruet. Faktisk er alt ved Miley Cyrus og det her billede både pænt og lækkert.

Se Miley Cyrus’ seneste tatovering på ELLE.dk

Det er ingen hemmelighed, at Marc Jacobs er en af de få i modebranchen, der fra starten af har bakket op omkring Miley Cyrus, trods den ene skandale efter den anden.

I det hele taget lader det til at Marc Jacobs’ exit fra Louis Vuitton, har givet ham drivkraft og blod på tanden til en helt ny start med sit eget mærke.

Kampagnebillederne med en ikke-twerkende Miley Cyrus i front er taget af fotograf David Sims, der også har skudt for både Prada og Yves Saint Laurent.

Af Cecilie Rubini, ELLE.dk/NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip